Available Units
Overview
- Updated On:
- juni 3, 2020
- 3 Bathrooms
- 398 m2
- Year Built: 1897
Beskrivelse
Adgang fra Strøget via elevator og præsentabel svungen trappe. På 2. sal er der fra opgangen 3 indgange ind i lejemålet, som fordeler sig rundt om ejendommens gård.
Den fulde etage er på 398 m2, som kan opdeles i hhv. 212 m2 og 186 m2. Etagen har senest været udlejet til to lejere, hvorfor der i hver side af lejemålet er indrettet køkken og toilet. Standen på de to dele af lejemålet er lidt forskellig. De 212 m2 er pænt istandsat og klar til indflytning. De 186 m2 står med ældre indretning, og skal istandsættes inden overtagelse.
Lejemålet er en god blanding af større og mindre kontorlokaler. Der er et åbent storrum med glasvægge, og flere mindre kontorer til 1-4 personer. Der er i alt 5 stk. kontorer med store vinduer til Strøget. Desuden yderligere 4 stk. kontorer, samt reception og storrumskontor. Bagerst 2 stk. køkkener med spiseplads og 3 stk. toiletter, hvoraf et har brusebad.
Øvrige detaljer:
Lyse parketgulve i det meste af lejemålet, hvidmalede vægge, lofter og træværk, grundbelysning, fjernvarme, radiatorer med elektroniske målere, pæne Dannebrogs vinduer, meget lyse lokaler pga. de store vinduer, køkkener med hvidevarer, bl.a. opvaskemaskine og køle-/fryseskab.
Overtagelse
Lejemålet står ledigt til hurtig overtagelse efter istandsættelse.
Istandsættelse
Lejemålet overtages nyistandsat og indflytningsklart, dvs. med nymalede vægge, lofter og træværk, samt med nybehandlet gulv.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er opført i 1897 af arkitekt og murermester J. P. Petersen. Bygningen er efterfølgende renoveret og moderniseret af flere omgange. Fra forhuset er der udsigt over Strøget og til Mikkel Bryggers Gade.
Der er 4 stk. butikker i stueetagen (Stampe, Money Exchange, Rav-Specialisten og Sam’s Bar). På 1. sal ligger kinesiske Restaurant Beijing. Ejendommens 2. og 3. sal, samt baghuset udlejes til kontor.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Ejendommen er attraktivt beliggende på Frederiksberggade, bedre kendt som Strøget. Placeringen er i enden af Strøget mod Rådhuspladsen. Beliggenheden er helt centralt i hjertet af København.
Offentlig transport
– Rådhuspladsen Metro, 100 meter
– Københavns Hovedbanegård, 700 meter
– Nørreport Station, 750 meter
Parkering
Ingen bilparkering. Parkering kan ske i de mindre sidegader omkring ejendommen, samt i parkeringshuse. Nærmeste p-huse ved Rådhuspladsen er Industriens Hus og Onepark i Jernbanegade. Parkering i indre København er mod betaling. Rød zone (3100). Information på: kk.dk/parkering.
Cykelparkering i gården.
ØKONOMI:
- 398 m2 kontor, 2. sal
- Årlig leje kr. 537.300 / kr. 44.775 pr. måned / kr. 1.350 pr. m².
- Lejen inkluderer alle driftsudgifter og ejendomsskatter
- Varme á conto kr. 3.980 pr. måned / kr. 120 pr. m2 årligt.
- Lejen tillægges moms.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.
A+
A
B
C
D
E
F
G
H