Beskrivelse
Super smuk forretning på Gammel Kongevej ml. Bülowsvej og Falkoner Allé.
Lejemålet fremtræder utroligt flot, og med en super anvendelig indretning. I den forreste del er der dobbelt højde til loftet, ca. 4,4 meter. Indgangspartiets vinduer går næsten lige så højt til vejrs. Forretningslokalet har malet glasloft monteret i flotte lister. Super flotte trægulve, samt glatte vægge og ny elinstallation.
I den bagerste del af lejemålet er der et indskudt dæk. Trappe til 1. sal er placeret til højre i lejemålet. Fra det indskudte dæk kan man se ned i forretningslokalet. En utrolig charmerende feature ved lejemålet. Længst bagerst rummer lejemålet et pænt toilet med håndvask, tekøkken med spiseplads, fordelingsgang og lidt lagerplads. Der er et stort og regulært lagerrum i kælder, hvortil der er adgang fra gården.
Lejemålet er i meget flot stand. Seneste istandsættelse i 2021.
Lejemålet overdrages ved afståelse af eksisterende lejekontrakt. Fraflyttende lejer er Kenny Anker. Der skal ikke betales afståelsessum / nøglepenge for overdragelsen af lejemålet.
- I alt 160 m2 areal fordelt på:
- 89,2 m2 forretning
- 35,4 m2 repos / indskudt 1. sal
- 35,4 m2 lagerrum i kælder
EJENDOMMEN:
Ejendommen er opført i 1885 og rummer 23 beboelseslejligheder og 10 erhvervslejemål. Bygningen har en arkitektonisk smuk og detaljerig facade, som sætter stemningen for et lækkert butikskoncept i de flotte forretningslokaler i stuen. I naboejendommen ligger musikforretningen Mint Records, og naboerne i ejendommen er Planet Nusa, Monsoon Hair & Makeup og Jyske Bank.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Skab din egen drømmeforretning på Gammel Kongevej, som er Frederiksbergs mest kendte adresse. I forretningslokalerne i nr. 136 kan du åbne et high-end koncept, som passer godt til nabolaget indenfor f.eks. beklædning, kropspleje, gaveartikler, interiør. På placeringen bliver du en del af et købestærkt og meget lokalt orienteret nabolag.
Beliggenheden er Gammel Kongevejs travleste del mellem Bülowsvej og Falkoner Allé, hvor du finder en god blanding af både nye koncepter og forretninger med generationer på bagen.
Offentlig transport
Buslinjer på Gammel Kongevej, 25 meter
Frederiksberg Allé Metro Station, 450 meter
Frederiksberg Centret Metro Station, 900 meter
Parkering
Gratis parkering i 2-timer overalt på Frederiksberg. Derefter betaling.
ØKONOMI:
- I alt 160 m2
- Årlig leje kr. 336.000 / kr. 28.000 pr. måned / gns. kr. 2.100 pr. m².
- Årlige driftsudgifter kr. 24.720 / kr. 2.060 pr. måned / kr. 154,50 pr. m².
- Varme á conto kr. 770 pr. måned.
- Lejen tillægges moms.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.