• Dansk partner til SIOR: Society of Industrial and Office Realtors (USA)

  • +45 70 300 555 Strandboulevarden 58 · 2100 København Ø · Danmark

Naboløs 4, kld., 1206 København K

Kr. 24.900 pr. måned

Beskrivelse

145 m2 forretning ml. Kompagnistræde og Gammel Strand

BESKRIVELSE:

Dudette er flyttet ud, og Naboløs 4 kan derfor nu blive din nye adresse.

Her får du først og fremmest en god placering centralt i København, hvor både lokale og turister let kan finde din forretning på placeringen midt mellem charmerende Gammel Strand og café/shopping mulighederne i Kompagnistræde og Læderstræde.

Butikken er beliggende i høj kælder, som har 3 store vinduer og egen indgang fra gaden. Man træder fire trin ned, og lander direkte i forretningen, som åbner elegant op. Mulighederne for indretning er mange og fleksible, og lejemålet kan anvendes til ethvert koncept.

96 m2 forretning
Forreste del byder på 96 m2 meget regulær forretning inkl. lagerrum, toilet og tekøkken. Butikslokalet er lyst og rummeligt. Gulvet er med lyse klinker/terrazzo-look, væggene er nyligt renoverede og alle vægge og lofter er nymalede. Toilettet har vindue til gården, og er pænt og med håndvask. Ældre hyggeligt køkken og et par lagerrum ”på siden” af lejemålet.

Du skal blot tilføre dit koncept, indretning og varesortiment. Og så er du klar til at åbne op.

49 m2 lager
Den bagerste del af lejemålet er en gammel hestestald, som i dag fungerer som lager til forretningen. Inden overtagelse etablerer udlejer forbindelse/gennemgang fra forretning til lager. Væggen gennembrydes, og der etableres en lille trappe op i lageret, så lejemålet ”bindes sammen”.

Fra gården har de 49 m2 indgang gennem en stor brun dobbelt træport, hvis to fløjdøre kan åbnes helt op. Adgangsforholdene til lageret er således gode, men dog tillader ejerforeningen ikke, at biler køres ind i gården for af- og pålæsning. Belægning i gården er toppede brosten.

Anvendelse
Lokalerne kan anvendes til detailhandel, showroom, klinik, liberalt erhverv mv.

Overtagelse
Lejemålet er ledigt til overtagelse.

Eksklusivt mandat
DAL Erhvervsmægler har eksklusivt mandat til at repræsentere udlejer på sagen. Alle henvendelser bedes rettet til DAL Erhvervsmægler på tlf. 70 300 555 og info@dal.dk.

EJENDOMMEN:

Naboløs 4 er opført i 1802, og bygningen står 5 fag bred med et meget klassisk udtryk. Der er bl.a. en elegant hvid facade, gråmalede små-sprossede vinduer og en række velbevarede arkitektoniske detaljer.

Ejendommen rummer i alt 1.065 m2 beboelse (7 boliger) og 580 m2 erhverv (6 erhvervsenheder).

Energimærkning
Ejendommen er fredet, og bygningen er derfor fritaget for udarbejdelse af energimærkning.

BELIGGENHED OG OMRÅDE:

Naboløs ligger i hjertet af København, og er en del af Middelalderbyen, der er kendt for smalle gader og historiske bygninger. Beliggenheden er en god kombination af charmerende arkitektur og moderne byliv. Med sit utraditionelle navn er Naboløs en lille gade, der over sine ca. 20 meter forbinder Gammel Strand med Kompagnistræde og Læderstræde.

Der er blot et stenkast til Strøget, stræderne og Gammel Strand Metrostation. Og så kigger ejendommen over til Christiansborg, Højesteret, Thorvaldsens Museum og Christiansborg Slotskirke på den anden side af kanalen

Fun Facts om Naboløs

  1. Naboløs har haft sit navn siden 1600-tallet og betyder “uden naboer”. Det menes at stamme fra, at der engang kun lå en enkelt bygning på gaden.
  2. Kunstneren Vilhelm Marstrand, en af Danmarks mest anerkendte malere, boede i Naboløs 4 fra 1849-1854.
  3. Naboløs er en af Københavns korteste gader, hvilket gør gaden let at overse, selvom den har en rig historie.
  4. Trods sin beskedne størrelse ligger Naboløs strategisk tæt på seværdigheder som Christiansborg og Strøget, hvilket gør gaden populær blandt både turister og lokale.

Offentlig transport
200 meter til Gammel Strand Metro
800 meter til Nørreport Station

Parkering
På gaden mod betaling, Københavns Kommune, rød zone, kr. 43/time kl. 08-16.

ØKONOMI:

145 m2 forretning
Årlig leje kr. 298.800 / kr. 24.900 pr. måned / gns. kr. 2.061 pr. m².
Alle driftsudgifter og ejendomsskatter er inkluderet i lejen / kr. 0 pr. m2.
Fjernvarme á conto kr. 11.400 årligt / kr. 950 pr. måned.
Lejen tillægges 25 % moms.

Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.

Property Id : 26162
Price: Kr. 24.900 pr. måned
Property Size: 145 m2
Bathrooms: 1
Sag nr.: 21024597
Opført år: 1802
Kælder m2: 96
Depositum: 6 mdr. leje
Konstruktion: Mursten
Etager, antal: 2
Beliggenhed
Nær Metro
Nær offentlig transport
Eksteriør detaljer
Egen indgang
Forsyninger
Elektricitet
Fjernvarme
Vand
Interiør detaljer
Arkiv & lager
Toilet
Toilet, fælles/delt
Øvrigt
Butik

Overview

  • 145 m2
  • 1 Bathrooms
  • Year Built:1802
  • Updated On:
  • 20. november 2024
man 09 dec
tirs 10 dec
ons 11 dec
tors 12 dec
fre 13 dec
lør 14 dec
søn 15 dec
man 16 dec
tirs 17 dec
ons 18 dec
In Person
Video Chat
Your information

Hans Dal Pedersen

Indehaver, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler, Valuar MDE

Kontakt mig

Call +45 6060 6030 WhatsApp
You can reply to private messages from "Inbox" page in your user account.

Lignende ejendomme

18
Leje
NY PRIS

Silkegade 5, st. th., 1113 København K

Kr. 24.900 pr. måned
66 m² forretning i Silkegade ved ILLUM og Købmagergade. Stort udstillingsvindue til Silkeg ...
1 66 m2
14
Leje

Rosengården 8, kld., 1174 København K

Kr. 22.950 pr. måned
Rosengården 8, København – Din nye adresse i hjertet af København 108 m2 forretning med ma ...
1 108 m2

Compare Listings

Hans Dal Pedersen