Beskrivelse
70 m2 nyistandsat og indflytningsklar forretning i Nordre Frihavnsgade, nabo til Arbejdernes Landsbank og gadens meget velbesøgte NETTO.
70 m2 forretning
Regulært facadeparti i forretningens fulde bredde. Indgangsdøren er placeret midt mellem to store vinduer. Adgang fra gaden to trin ned i forretningen.
Indvendigt fremtræder lokalerne i super flot stand. Vægge og lofter er hvidmalede, og lofterne har indbygningsspots for god basisbelysning. Gulvbelægning i flotte klinker i varm/lys nuance.
Lokalet fremtræder åbent og uden spildplads. Der gennemsyn fra forrest til bagerst. Trappe til kælderen er placeret i hjørne til højre i butikslokalet. Bagerst til venstre ligger baglokale indrettet med køkken. Fra køkkenet er der adgang til pænt toilet med håndvask.
- Ny moderne elinstallation
- 3-lags lydglas i vinduerne
- Gittersikring på vinduer mod gården og indgangsdør til gaden
- Flot kælder velegnet til lager
50 m2 kælder til arkiv/lager
Kælderlokalerne tilgås nemt via den interne trappe. I kælderen er vægge og lofter hvidmalede. Gulvet er malet med lys grå epoxymaling. Basisbelysning i hvert rum. Kælderlokalerne er generelt i pæn stand og velegnet til lager. Loftshæjde i kælder ca. 185 cm.
Kom hurtigt i gang
Lejemålet står ledigt til øjeblikkelig overtagelse.
Anvendelse:
Lokalerne udlejes til alm. detailhandel, serviceerhverv, klinik, frisør mv. iht. gældende lokalplan for Nordre Frihavnsgade. Lokalerne var senest udlejet glarmesterforretning.
Begrænsning:
Lokalerne udlejes ikke til madkoncepter med varmt køkken, bar, bodega og lignende. Der udlejes ikke til vinbar, da konceptet allerede forefindes i ejendommen.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Ejendommen ligger ca. 700 meter nede ad Nordre Frihavnsgade fra Trianglen og Østerbrogade. Nordre Frihavnsgade er en super populær handelsgade med et rigt og varieret butiksliv i et mix af spisesteder, specialbutikker, dagligvarer og serviceerhverv.
Den hyggelige Melchiors Plads ligger direkte overfor ejendommen. Melchiors Plads er et hyggeligt åndehul med lidt caféliv og grøn beplantning. Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden er et charmerende og attraktivt lokalområde, både for handlende og beboere. Der er kort afstand til Søerne, Nordhavn, Fælledparken og Østerbro Stadion, og området er velkendt og velbesøgt.
Parkering på gaden mod betaling, Københavns Kommune, blå zone 3300, kr. 15/time.
Offentlig transport:
Buslinjer i Nordre Frihavnsgade, 100 meter
S-tog på Nordhavn Station, 500 meter
Metro Station Trianglen, 750 meter
ØKONOMI:
I alt 120 m2, fordelt på 70 m2 stue + 50 m2 kælder.
Årlig leje kr. 168.000 / kr. 14.000 pr. måned / gns. kr. 1.400 pr. m².
Lejen er inkl. alle driftsudgifter og ejendomsskatter / kr. 0,00 pr. m².
Varme á conto kr. 750 pr. måned.
Lejen tillægges 25% moms.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.