Beskrivelse
Østerbrogade 58 er en lille charmerende hvidmalet 3-etagers ejendom beliggende lige for enden af Sortedams Sø. I ejendommens stueetage ligger to små butikslejemål, hhv. Hviid Design og senest en kiosk, som nu er fraflyttet. Vi genudlejer kiosk-lokalerne til ny anvendelse, og overtagelse primo 2025.
Butikslokalet har indgang midt i ejendommen, og et stort butiksvindue i fuld facadebredde. Indenfor består lejemålet af ét lokale. Bagerst er der mulighed for tilslutning af vand og afløb. Loftet er et ældre glasloft med guldlister, som trænger til lidt istandsættelse. Der er et stort vindue bagud, som giver kig til gården. Og fra butiksvinduet er der udsigt over Østerbrogade til søerne.
Anvendelse
Her kan du sælge sko, tøj, parfume, design- og indretningsartikler, bøger, brød og kaffe, eller hvad du nu har i tankerne. Placeringen er god, og dine kunder vil finde dig let. Du kan også åbne frisørsalon, eller sælge vin, slik, is og chokolade, eller noget helt andet.
Overtagelsesstand
Lokalerne overtages i nuværende stand. Udlejer har klargjort til vand og afløb, og elinstallationen i lejemålet er ny. Al istandsættelse af gulv, vægge, lofter, belysning, samt etablering af elektrisk varme skal bekostes af lejer.
Begrænsning
Lokalet udlejes ikke til madkoncepter med varmt køkken, bar, værtshus eller liberalt erhverv.
Specifikationer:
- 25 m2 forretning
- 25 m2 kælder, adgang via lem og trappe
- Toilet og bad i baghuset, deles med lejer i baghuset
- Momsfri husleje kr. 150.000 årligt / kr. 12.500 pr. måned
- Opvarmes med elektrisk varmepumpe
Overtagelse
Ledigt til hurtig overtagelse
Eksklusivt mandat:
DAL Erhvervsmægler har eksklusivt mandat til at repræsentere udlejer på sagen. Alle henvendelser bedes rettet til DAL Erhvervsmægler på tlf. 70 300 555 og info@dal.dk.
EJENDOMMEN:
Østerbrogade 58 er en charmerende ejendom i 3 etager, opført i 1889. Ejendommen ligger centralt på indre Østerbro, direkte overfor Sortedam Sø. Ejendommen står som en charmerende hvidmalet lav 3-etagers bygning mellem større 5-etagers ejendomme. Bygningens oprindelige stil er blevet ændret lidt gennem forskellige ombygninger, men det gamle og historiske udtryk skinner igennem.
Indenfor giver det store butiksvindue et godt lys ind i forretningen, hvilket er med til at gøre forretningen til et behageligt at arbejde i.
Energimærkning
Energimærkningsrapport er pt. ikke udarbejdet.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Østerbrogade 58 er en fremragende placering på det indre Østerbro, blot 250 meter fra Trianglen. På Trianglen kan du stå af Metroen, og spadsere de 2-3 minutters gang hen til ejendommen. Undervejs passerer du hyggelige caféer, kaffebarer og specialbutikker, som tilsammen giver det hyggelige miljø, som Østerbro er kendt og elsket for.
Der er meget nem adgang til offentlig transport, søerne, Fælledparken mm.
Offentlig transport
250 meter til busforbindelser på Trianglen
300 meter til Trianglen Metro Station
850 meter til Østerport Station
Parkering
På gaden mod betaling, Københavns Kommune, blå zone, kr. 16/time kl. 08-16.
ØKONOMI:
- 25 m2 forretning + 25 m2 kælder
- Årlig leje kr. 150.000 / kr. 12.500 pr. måned / gns. kr. 3.000 pr. m².
- Alle driftsudgifter og skatter er inkluderet i lejen. / kr. 0 pr. m².
- Lejemålet opvarmes med elvarme.
- Momsfritaget lejemål.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.