Beskrivelse
60 m2 momsfri forretning til takeaway koncept med varmt køkken.
Stueetagen på 60 m2 er funktionelt indrettet. Lejemålet består af to lokaler i stueetagen, hhv. forretning og baglokale. Forretningslokalet er regulært med et stort butiksvindue og dør i venstre side. Baglokalet kan anvendes til madproduktion. Der er etableret udsugning, som deles med nabolejemålet (Valby Shawarma & Burger Hus), så lejemålet kan anvendes til varmt køkken. Desuden lille toilet med forrum og håndvask.
Kælderen på 60 m2 er anvendelig til lager/opmagasinering. Der er mulighed for genåbning af intern trappe mellem stue og kælder. Alternativt adgang via ejendommens kældertrappe. Kælderlokalerne er i generelt ringe stand, og lokalerne trænger til oprydning, rengøring og maling.
Begrænsning
Lokalerne udlejes ikke til koncept, som allerede findes i ejendommen.
EJENDOMMEN:
Forretningen udlejes af Andelsboligforeningen Ved Valby Station. Ejendommen indeholder beboelseslejligheder fra 1.-4. sal og forretninger i stueetagen. Naboerne er bl.a. HOME ejendomsmægler, Royal Cut frisør, Valby Shawarma & Burger Hus, Falafel Twist og Galaxy frisør.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Ejendommen er attraktivt beliggende direkte overfor Valby Station. Toftegårds Allé er meget trafikeret, og din forretning ses derfor af 1.000-vis af forbipasserende dagligt.
Valby gennemgår i disse år en stor udvikling, og der bygges nyt til både beboelse og erhverv. Fra Toftegårds Plads til Ny Ellebjerg Station lå der tidligere kun kontorbygninger og industri, men området ændres nu med tilførsel af masser af attraktive boliger. Ny Ellebjerg Station bliver til København Syd, når Metro linjen åbner på Ny Ellebjerg. Området har generelt et godt butiksliv, som rummer gode takeaway steder, serviceerhverv og alm. detailhandel.
Parkering
Parkering på offentlig vej mod betaling.
Offentlig transport
100 meter til Valby Station, S-tog
50 meter til buslinjer
ØKONOMI:
- 60 m2 forretning + 60 m2 lager
- Årlig leje kr. 193.375 / kr. 16.115 pr. måned / gns. kr. 1.625 pr. m².
- Alle driftsudgifter og ejendomsskatter er inkluderet i lejen.
- Varme á conto kr. 650 pr. måned.
- Momsfri husleje.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.