Beskrivelse
145 m2 forretning ml. Kompagnistræde og Gammel Strand
BESKRIVELSE:
Dudette er flyttet ud, og Naboløs 4 kan derfor nu blive din nye adresse.
Her får du først og fremmest en god placering centralt i København, hvor både lokale og turister let kan finde din forretning på placeringen midt mellem charmerende Gammel Strand og café/shopping mulighederne i Kompagnistræde og Læderstræde.
Butikken er beliggende i høj kælder, som har 3 store vinduer og egen indgang fra gaden. Man træder fire trin ned, og lander direkte i forretningen, som åbner elegant op. Mulighederne for indretning er mange og fleksible, og lejemålet kan anvendes til ethvert koncept.
96 m2 forretning
Forreste del byder på 96 m2 meget regulær forretning inkl. lagerrum, toilet og tekøkken. Butikslokalet er lyst og rummeligt. Gulvet er med lyse klinker/terrazzo-look, væggene er nyligt renoverede og alle vægge og lofter er nymalede. Toilettet har vindue til gården, og er pænt og med håndvask. Ældre hyggeligt køkken og et par lagerrum ”på siden” af lejemålet.
Du skal blot tilføre dit koncept, indretning og varesortiment. Og så er du klar til at åbne op.
49 m2 lager
Den bagerste del af lejemålet er en gammel hestestald, som i dag fungerer som lager til forretningen. Inden overtagelse etablerer udlejer forbindelse/gennemgang fra forretning til lager. Væggen gennembrydes, og der etableres en lille trappe op i lageret, så lejemålet ”bindes sammen”.
Fra gården har de 49 m2 indgang gennem en stor brun dobbelt træport, hvis to fløjdøre kan åbnes helt op. Adgangsforholdene til lageret er således gode, men dog tillader ejerforeningen ikke, at biler køres ind i gården for af- og pålæsning. Belægning i gården er toppede brosten.
Anvendelse
Lokalerne kan anvendes til detailhandel, showroom, klinik, liberalt erhverv mv.
Overtagelse
Lejemålet er ledigt til overtagelse.
Eksklusivt mandat
DAL Erhvervsmægler har eksklusivt mandat til at repræsentere udlejer på sagen. Alle henvendelser bedes rettet til DAL Erhvervsmægler på tlf. 70 300 555 og info@dal.dk.
EJENDOMMEN:
Naboløs 4 er opført i 1802, og bygningen står 5 fag bred med et meget klassisk udtryk. Der er bl.a. en elegant hvid facade, gråmalede små-sprossede vinduer og en række velbevarede arkitektoniske detaljer.
Ejendommen rummer i alt 1.065 m2 beboelse (7 boliger) og 580 m2 erhverv (6 erhvervsenheder).
Energimærkning
Ejendommen er fredet, og bygningen er derfor fritaget for udarbejdelse af energimærkning.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Naboløs ligger i hjertet af København, og er en del af Middelalderbyen, der er kendt for smalle gader og historiske bygninger. Beliggenheden er en god kombination af charmerende arkitektur og moderne byliv. Med sit utraditionelle navn er Naboløs en lille gade, der over sine ca. 20 meter forbinder Gammel Strand med Kompagnistræde og Læderstræde.
Der er blot et stenkast til Strøget, stræderne og Gammel Strand Metrostation. Og så kigger ejendommen over til Christiansborg, Højesteret, Thorvaldsens Museum og Christiansborg Slotskirke på den anden side af kanalen
Fun Facts om Naboløs
- Naboløs har haft sit navn siden 1600-tallet og betyder “uden naboer”. Det menes at stamme fra, at der engang kun lå en enkelt bygning på gaden.
- Kunstneren Vilhelm Marstrand, en af Danmarks mest anerkendte malere, boede i Naboløs 4 fra 1849-1854.
- Naboløs er en af Københavns korteste gader, hvilket gør gaden let at overse, selvom den har en rig historie.
- Trods sin beskedne størrelse ligger Naboløs strategisk tæt på seværdigheder som Christiansborg og Strøget, hvilket gør gaden populær blandt både turister og lokale.
Offentlig transport
200 meter til Gammel Strand Metro
800 meter til Nørreport Station
Parkering
På gaden mod betaling, Københavns Kommune, rød zone, kr. 43/time kl. 08-16.
ØKONOMI:
145 m2 forretning
Årlig leje kr. 298.800 / kr. 24.900 pr. måned / gns. kr. 2.061 pr. m².
Alle driftsudgifter og ejendomsskatter er inkluderet i lejen / kr. 0 pr. m2.
Fjernvarme á conto kr. 11.400 årligt / kr. 950 pr. måned.
Lejen tillægges 25 % moms.
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt eller aftale om fremvisning af lejemålet.