• Dansk partner til SIOR: Society of Industrial and Office Realtors (USA)

  • +45 70 300 555 Strandboulevarden 58 · 2100 København Ø · Danmark

Your search results

Energimærkning

DAL Erhvervsmægler (CVR 32504159) informerer hér om pligt til annoncering af energimærkning ved salg og udlejning af erhvervsejendomme.

Siden 1. januar 2013 er det lovpligtigt at oplyse om ejendommes energimærke ved al kommerciel annoncering af ejendomme og bygninger til salg eller udlejning, samt ved overdragelse af bygninger eller lejligheder.

Pligten er ikke begrænset til salgssituationer, hvor en ejendomsmægler er involveret, men gælder også for privat salg eller udlejning. Pligten er heller ikke begrænset til at sælger eller udlejer blot fremlægger energimærkning for ejendomsformidleren, forud for kommerciel annoncering.

Oplysning om energimærkning skal fremgå af selve annonceringen.

Kommerciel annoncering omfatter annoncering i f.eks. dagblade og magasiner, samt i flow-medier som radio og TV, samt internetmedier som hjemmesider og på søgemaskiner.

Energimærkningen skal således være udarbejdet senest ved annonceringstidspunktet, såfremt energimærkningen ikke allerede foreligger.

Formålet med pligten til annoncering af energimærkningen er, at ejendommens energitilstand bliver synlig for købere og lejere, således, at energimæssige forhold kan indgå som et parameter for køberes/lejeres overvejelser ved ejendomshandlen/lejemålet.

I annoncer for bygninger til salg eller udleje skal selve energimærket synliggøres ved et ikon, der klart angiver energimærket. Ikonet angiver bygningens indplacering på energimærkeskalaen fra A til G, hvor A (grøn) er bedst. Alternativt kan det i annoncen anføres, at ”Bygningen har energimærke A2020 (eller A2015, A2010, B, C, D, E, F eller G)”.

Fredede ejendomme er fritaget fra kravet om energimærkning jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

/ Opdateret 1. september 2021

Compare Listings