Beskrivelse
Ejerlejlighed på 63 m2 jf. tingbogen, hhv. 45 m2 erhverv/kontor i høj kælder + 18 m2 uisoleret garage.
45 m2 erhverv i høj kælder
Der er to indgange til kælderlejligheden. Husets hovedindgang ligger på siden af ejendommen, og er synlig fra gaden. Hér går man ind ad en smuk sort hoveddør i et præsentabelt indgangsparti flankeret af 5 postkasser. Indenfor er opgangen pæn og enkel, og der er 6 trin ned til kælderejerlejlighedens indgang.
Kælderlejligheden består af et stort lokale, som sælger har anvendt til kontor. Lokalet er kvadratisk, og har to nye vinduer. Gulvbelægning er lyst parketgulv i laminat, og vægge og lofter er hvidmalede. Køkkenet ligger op ad kontoret, og er enkelt indrettet med indbygningsovn, køleskab og håndvask. Desuden toilet på ca. 2 m2 og opbevaringsrum på ca. 4 m2. Loftshøjde i køkken: 218 cm. Loftshøjde i kontor: 208 cm.
Resten af kælderen er kælderrum for ejendommens øvrige beboere, samt fællesfaciliteter for alle ejendommens beboere. I det fælles vaskerum er der vaskemaskine og tørretumbler, samt bruseniche.
I BBR er de 45 m2 registreret som en ”enhed til kontor”.
Plantegningen viser hele kælderen. På plantegningen er de 45 m2 markeret med grønt.
18 m2 uisoleret garage
Garagen ligger bagerst på matriklen på siden af ejendommen. For tilgang skal man køre rundt om / bag om ejendommen. Garagen er uisoleret, og har en ældre vippelåge, som kan låses. Anvendelsen er pt. til lager/opbevaring. Hvis anvendelse skal være parkering, bør det være til en lille bil.
EJENDOMMEN:
Ejendommen er en mindre villa opført i 1936. Huset fremstår pænt og præsentabelt, og med et klassisk udtryk i røde mursten, hvide vinduer og rødt tegltag. Tegltaget ser nyt ud, men vi mangler oplysning om præcist hvilket år taget er udskiftet. Ifølge luftfotos er udskiftning sket tidligere end 2017.
Ejendommen er opdelt i 5 ejerlejligheder, hvoraf 1 ejerlejlighed er ejendommens baghus. Baghuset er indrettet til kontor, og ejeren står selv for vedligeholdelse af baghuset. Forhuset er opdelt i 4 ejerlejligheder, hhv. kælder, stue, 1. tv. og 1. th. De fire ejerlejligheder i forhuset står selv for vedligeholdelse af forhuset. Alle 5 ejerlejligheder er medlem af Ejerlejlighedsforeningen Kongelysvej 6A-B, CVR 35198814.
Anvendelse
Kælderetagen er registreret til erhverv, og i BBR registreret som en ”enhed til kontor”. Da lokalerne ligger under terræn, kan lejligheden ikke konverteres til bolig.
Ejendommen er underlagt Gentofte Kommunes lokalplan 346, delområde B (2013).
Energimærkning
Mærkning = C. Energimærket er udarbejdet 1. februar 2024. Gyldighed til 1. februar 2034.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Kongelysvej 6A ligger attraktivt placeret i Gentofte med nem adgang til Helsingørmotorvejen og hurtig forbindelse til København og Nordsjælland. Området er præget af blandet bolig og erhverv. Naboerne er oftest kontor-, lager- og servicevirksomheder. Der er gode og gratis parkeringsmuligheder i området, og nem adgang bus og S-tog fra Jægersborg Station i nærheden.
Parkering
Begrænset fælles parkering på ejendommen.
Fri og gratis parkering på Kongelysvej.
Offentlig transport
100 meter til busforbindelse på Kildegårds Plads
700 meter til S-tog på Dyssegårds Station
3,3 KM til S-tog og Nærumbanen på Jægersborg Station
4 KM til Metro på Vibenhus Runddel
ØKONOMI:
Salgspris kr. 950.000
Gennemsnitlig m2-pris inkl. garage kr. 15.079 pr. m2
Ejerudgifter kr. 6.820 årligt, hhv.
Ejerforeningsbidrag (kælder) á conto kr. 3.564.
Grundskyld til kommunen kr. 3.256.
Fordelingstal på 27 / 442.
Forbrugsudgifter
Varme og vand á conto: Kr. _____ årligt.
Elektricitet betales iht. elmåler
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for salgsprospekt eller aftale om fremvisning af ejerlejligheden.





























