Beskrivelse
Vi udbyder 3 stk. erhvervsejerlejligheder til salg i ejendommen. Ejerlejlighederne kan købes samlet eller enkeltvise hver for sig.
Stengårds Allé 204, kld. 1.
84 m2 kontorlokaler. Ejerlejlighed 5E. Kr. 1.085.000
Ejerlejligheden har indgang via opgang 204, som ligger ud til ejendommens indkørsel fra Stengårds Allé. Opgangens ligeløbet trappe fører ned til kælderen. Herfra går man ind i 84 m2 kontor.
Lokalet er et aflangt storrum, som er inddelt i tre lokaler, hhv. et storrum i midten og et kontor i hver ende af storrummet. Det bagerste kontor er adskilt fra storrummet med flotte glasvægge og glasdør. Rummet kan fungere som chefkontor eller stort mødelokale. Nær indgangen ligger et mindre kontor/mødelokale. De tre lokaler har 4 stk. vinduer mod Stengårds Allé.
I kontoret er monteret en enkeltrumsventilløsning (som DUKA-ventil) med varmegenindvinding, som sikrer et godt indeklima.
Lokalerne fremtræder i flot stand inkl.
- Hvidmalede vægge, lofter og træværk
- Gulv i lys grå micro-cement look
- God basisbelysning med LED armaturer
- DUKA-ventil til automatisk luftskifte sikrer godt indeklima
- Nye radiatorer + ny elinstallation
- Nyere køkken, b:240 cm., inkl. køle/frys og opvaskemaskine
- Pænt toilet med håndvask
Stengårds Allé 204, kld. 2.
98 m2 lagerlokaler. Ejerlejlighed 5F. Kr. 600.000
Ejerlejligheden har to indgange, hhv. via opgang 204, som ligger ud til ejendommens indkørsel og via egen indgang fra udvendig kældertrappe.
Indenfor er ejerlejligheden disponeret med stort lagerrum, fordelingsgang, toilet og køkken. Lokalerne anvendes pt. til lager for håndværkervirksomhed. Lokalerne er i nogenlunde stand, men ikke i flot stand, som kontorlokalerne. Rummet er regulært. Loftshøjde på 240 cm. To fritstående søjler i rummet. Vinduerne vender ud mod ejendommens indkørsel. Lagerdøren kan åbnes i to sider, for bredest mulig adgang til lageret.
Buddinge Hovedgade 160, kl.
188 m2 lagerlokaler. Ejerlejlighed nr. 38. Kr. 325.000
Ejerlejligheden har indgang fra ejendommens bagside, hvor du skal ind ad opgang 160. I opgangen går en ligeløbet trappe ned til kælderen. Her træder du direkte ind i den uistandsatte ejerlejlighed, som kan anvendes til arkiv/lager.
- Reduceret loftshøjde på 170 cm.
- Velegnet til arkiv/lager
- Uistandsat
- Ingen toilet eller køkken
Ejerlejligheden ligger op mod ejerlejlighed 5E på 84 m2, der er indrettet til kontor. Der vil således kunne ”åbnes op” mellem de to ejerlejligheder, hvis man erhverver begge ejerlejlighederne.
Ejerlejligheden har indlagt ekstraordinært meget strøm, da installationen tidligere var disponeret til supermarked i ejendommens stueetage.
Ejerlejligheden kan anvendes til indretning af kælderrum til ejendommens beboere. Indretning til kælderrum kan også være attraktivt på sigt, hvis Ejerforeningen frasælger tagetagen til tagboliger. Tagetagen er pt. blot indrettet til loftsrum for ejendommens beboere.
EJENDOMMEN:
Ejendommen på Stengårds Alle 204 / Buddinge Hovedgade 160 er opført i 1948. Ejendommen indeholder 2.666 m2 beboelsesareal (40 beboelsesenheder) og 370 m2 erhverv (3 enheder).
Ejendommen er opført i gule mursten med rødt tegltag. Bygningen fremstår velholdt med pæne facader og gode adgangsforhold. Kælderen ligger højt, og der er udmærkede vinduespartier, som sikrer et godt og naturligt lysindfald i særligt kontorlokalerne.
Anvendelse
Benyttelse af kælderetagen er ikke reguleret i Lokalplan 190, Gladsaxe Kommune.
Energimærkning
Mærkning = D. Energimærket er udarbejdet 14. maj 2019. Gyldighed 10 år til 2029.
BELIGGENHED OG OMRÅDE:
Stengårds Alle 204 ligger i et attraktivt og roligt kvarter i Søborg, hvorfra der er nem adgang til både København og motorvejsnettet. Området er præget af velholdte ejendomme og grønne omgivelser, hvilket skaber et behageligt arbejdsmiljø for medarbejdere og kunder.
Der er gode parkeringsmuligheder, og offentlig transport – både bus og S-tog – findes i gåafstand. Nærområdet byder på indkøbsmuligheder, caféer og frokoststeder, hvilket gør hverdagen fleksibel og bekvem. Med kort afstand til både Utterslev Mose og Bagsværd Sø er der også mulighed for pauser i naturskønne omgivelser. En oplagt beliggenhed for virksomheder, der ønsker kombinationen af ro og central tilgængelighed.
Parkering
Der hører ikke parkeringspladser til ejerlejlighederne. Ejendommen har parkeringspladser, som administreres og fordeles af ejerforeningen. Parkering ved NETTO er gratis i 1 time. Parkering på sidevejene i kvarteret er gratis uden tidsbegrænsning.
Offentlig transport
100 meter til buslinjer, Stengårds Allé / Buddinge Hovedgade
900 meter til S-tog, Buddinge Station
ØKONOMI:
370 m2 ejerlejligheder (5E+5F+38)
Salgspris kr. 2.010.000
Gennemsnitlig m2-pris på kr. 5.432 pr. m2
Ejerudgifter (5E+5F+38) kr. 45.492 årligt, hhv.
Ejerforeningsbidrag kr. 23.600.
Grundskyld kr. 10.176
Ejendomsværdiskat pt. ikke opgjort / kr. 0
Dækningsafgift (2025) kr. 11.716
Forbrugsudgifter
Varme og vand á conto: Kr. 16.200 årligt.
Elektricitet betales iht. elmåler
Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for salgsprospekt eller aftale om fremvisning af ejerlejligheden.
Overview
- 370 m2
- 2 Badeværelser
- Byggeår:1948
- Kategori
- Kontor, Lager og produktion
- Opdateret den:
- 26. september 2025































