Avanceret Søgning

Kr. 0 til Kr. 250.000.000

Flere søge muligheder

Store Kongensgade 67A, st., 1264 København K

Kr. 46.250 pr. måned

Beskrivelse

214 m2 eksklusiv forretning ved Marmorkirken midt i Store Kongensgade.

Forretningen har to store udstillingsvinduer mod Store Kongensgade, og ligger niveaufrit til gaden. Indgang via smuk dør i porten.

179 m2 forretning ”på gulvet”
Indenfor bemærker man straks, at den forreste del af forretningen har dobbelt loftshøjde. Det er et helt fantastisk rum. Lokalet er meget regulært, og der er god udstillingsplads i de to store vinduer til gaden.

Bagerst har forretningen to forskudte plan, og man kan således gå hhv. nogle trin ned eller nogle trin op, hvilket giver en super god effekt og stor anvendelighed på den bagerste del af forretningen.

Den nedre del er indrettet til butik/showroom, og har 3 stk. vinduer til gården. Desuden en lille gang, vaskerum og udgang til bagtrappe. Den øverste del er ligeledes indrettet til butik/showroom, og bagerst ligger fordelingsgang, udgang til bagtrappe og et meget elegant toilet med håndvask.

35 m2 mezzanin
En unik detalje ved lejemålet er den smukke mezzanin på 35 m2. Arealet er hævet over butiksarealet forrest i forretningen. Mezzaninen tilgås via en trappe med halvsving placeret bagerst i forretningen. Arealet på mezzaninen er perfekt til f.eks. specialvarer, udstillinger, særlige oplevelser eller f.eks. kontor/administration. Smukt rækværk rundt langs mezzaninen.

I alt får du 214 m2 smukke og eksklusive lokaler, hvor du virkelig kan give dine kunder en lækker oplevelse i helt unikke omgivelser. Lokalerne fremtræder eksklusivt og atmosfærefyldte, og looket er gennemgående lyst og venligt.

  • 179 m2 butiksareal ’på gulvet’ i forretningen
  • 35 m2 smuk mezzanin højt i lejemålet
  • Momsfri husleje

Tidligere lejere i lokalerne: Ariostea Surface Studio, Italien, Maal-manden Festbeklædning, The Rug Company og Galleri Polka Dot.

Overtagelse
Mulighed for hurtig overtagelse efter aftale.

Fotos i præsentationen
I lejeprospektet kan du se to versioner af fotos af lejemålet, hhv. 2025, udlejet til italienske Ariostea Surface Studio og fra 2016, hvor lokalerne var udlejet til danske The Rug Company. 

EJENDOMMEN:

Store Kongensgade 67 er en historisk hvidpudset Københavnerejendom opført i 1750. Ejendommen er 8 fag bred, og fremtræder meget elegant med et klassisk look og port midt i facaden. Facaden istandsættes i forår og sommer 2025, hvorefter looket står helt skarpt.

Beliggenheden lige ved Marmorkirken og midt i Store Kongensgade sikrer din forretning høj eksponering til både fodgængere og biltrafik. Lokalet er lyst, indbydende og velegnet til alt fra detailhandel til showroom eller galleri.

Energimærkning
Ejendommen er fritaget for energimærkning, da ejendommen er fredet.

BELIGGENHED OG OMRÅDE:

Ejendommen er attraktivt beliggende midt i Store Kongensgade lige ved Marmorkirken. Her er der et rigt handelsliv, og der er desuden mange kontorer og meget beboelse i lokalområdet. Grundet naboskabet til Marmorkirken er der også mange turister i Store Kongensgade. Dermed er placeringen særligt interessant for virksomheder, der ønsker central placering og høj synlighed. En sjælden mulighed for at etablere sig i en af kvarterets mest eksklusive ejendommen i et pulserende kvarter.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder i området. Parkering på gaden mod betaling, Københavns Kommune, grøn zone, kr. 44/17 pr. time dag/aften. Ingen parkering på ejendommen. Erhvervslicens kan købes hos Københavns Kommune.

Offentlig transport
Metro Station Marmorkirken, 50 meter
Metro Station Kongens Nytorv, 650 meter
Østerport Station, S-tog og IC, 950 meter
Busforbindelser i Store Kongensgade, Bredgade og Gothersgade.

ØKONOMI:

  • 214 m2 forretning
  • Årlig leje kr. 555.000 / kr. 46.250 pr. måned / gns. kr. 2.593 pr. m².
  • Lejen er inkl. alle driftsudgifter og ejendomsskatter.
  • Varme á conto kr. 2.000 pr. måned.
  • Momsfrit lejemål.

Kontakt DAL Erhvervsmægler, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler & Valuar MDE, tlf. 70 300 555 for udlejningsprospekt og aftale om fremvisning af lejemålet.

Transport muligheder
Supermarkeder
Skoler
Restauranter
Apoteker
Hospitaler

Ejendoms-id: 26903
Pris: Kr. 46.250 pr. måned
Ejendommens størrelse: 214 m2
Værelser: 4
Badeværelser: 1
Sag nr.: 21024615
Opført år: 1750
Depositum: 6 mdr. leje
Konstruktion: Mursten
Etager, antal: 1
Tagbelægning: Tegl

Adgangsforhold
Handicapvenligt
Niveaufri adgang
Parkering, mod betaling
Beliggenhed
Nær Metro
Nær offentlig transport
Eksteriør detaljer
Egen indgang
Forsyninger
Elektricitet
Fjernvarme
Vand
Interiør detaljer
Arkiv & lager
Højt til loftet
Toilet
Øvrigt
Butik

Overview

  • 214 m2
  • 1 Badeværelser
  • Byggeår:1750
  • Opdateret den:
  • 12. januar 2026

man 12 jan
tirs 13 jan
ons 14 jan
tors 15 jan
fre 16 jan
lør 17 jan
søn 18 jan
man 19 jan
tirs 20 jan
ons 21 jan
Personligt
Videochat
Dine kontaktoplysninger

Hans Dal Pedersen

Indehaver, Cand.jur., SIOR, Ejendomsmægler, Valuar MDE

Kontakt mig

Du kan svare på private beskeder fra 'indbakken' på din bruger konto.

Lignende ejendomme

20
LEJE
NYHED

Store Kongensgade 69A, st., 1264 København K

Kr. 47.833 pr. måned
Forretning i Store Kongensgade lige ved Marmorkirken. Lejemålet indeholder 160 m2 forretni ...
1 287 m2

Sammenlign lister

Hans Dal Pedersen